Lærere støtter flere timer til de små
Længere skoledage for eleverne i de mindste klasser vil give mere ro og plads til fordybelser. Det siger Danmarks Lærerforening (DL).
Meldingen kommer efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale senere tirsdag ifølge Ritzaus oplysninger vil foreslå, at alle elever i 0.-3.-klasse skal have seks timer sammenhængende undervisning hver dag.
- Tanken er jeg positivt stemt overfor, men man skal bare være opmærksom på, at det er temmelig bekosteligt, hvis man vil udvide skoledagen og gøre det obligatorisk i alle kommuner, siger formanden for DL, Anders Bondo Christensen.
Ifølge Anders Bondo har flere skoler allerede i dag indført længere skoledage for de mindste klasser, men han tilføjer, at tendensen er faldende på grund af presset økonomi.
- Lige nu er der budgetlægning ude i kommunerne, og de tilbagemeldinger vi får handler om dramatiske besparelser. Der bliver man nødt til at gå ind og se, om det er den prioritering, man vil have i den økonomisk situation, vi står i.
Regeringen vil finansiere en længere skoledag ved at sløjfe de såkaldte cafépenge, som er SU til hjemmeboende. Men skolelærerne frygter, at prisen for en længere skoledag vil ramme skolerne andre steder.
Lars Løkke Rasmussen har tidligere sagt, at visionen er, at elever i 8.-klasse i fremtiden skal kunne det samme, som dem der går i 9.-klasse i dag.
Men det tror lærerne ikke en længere skoledag vil kunne løfte.
Anders Bondo kalder i det hele taget tanken "mærkelig", fordi eleverne om ti år skal noget helt andet, end de skal i dag. Han peger på, at der over de seneste ti år er sket en enorm udvikling for eksempel på it-fronten.
/ritzau/
Skolelærerne siger ja til flere timer til eleverne i 0.-3.-klasse, men spørger, hvor pengene skal komme fra i de økonomisk trængte kommuner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned