Lærerne advarer om skolereformen: Der mangler penge

Men de 400 årlige millioner kroner samt engangsbeløbet på 1,8 milliarder kroner til de svageste kommuner er langt fra nok, lyder meldingen fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Nej, det er det ikke. Kommunerne må selv spæde til. Kommunerne har sparet på serviceområdet i flere år og har luft i budgetterne på i alt seks milliarder kroner.

- Hvis ikke der kommer flere penge, falder reformen til jorden, siger han til Ritzau.

Det er især frygten for, at lærerne blot bliver sat til at undervise mere, for at få pengene til at række. Men det vil betyde, at kvaliteten af undervisningen vil falde, mener han.

- Det er ikke nok bare at optimere timetallet, hvis man ikke samtidig sørger for, at der er kvalitet i undervisningstimerne, siger han.

Anders Bondo Christensen har svært ved at sige, hvor mange ekstra penge, der skal bruges. Han mener som udgangspunkt, at de 600 millioner kroner, der er sat af årligt i de første tre år, skal gøres permanente.

- Jeg mener godt, at man kan forvente, at kommunerne tager dette her seriøst. De har været meget glade for reformen og må også tage ansvar for, at den ikke falder til jorden, siger Bondo.

Han er dog som udgangspunkt glad for, at aftalen om det faglige indhold faldt på plads torsdag efter lange politiske tovtrækkerier. Meget træder i kraft efter sommerferien 2014. Men endnu længere skoledage og de omdiskuterede lektiecaféer må vente.

- Det er jo helt nødvendigt, at vi endelig kan begynde at få klarhed over, hvilken skole, det er, der skal være efter august 2014.

- Det, at vi nu har en indfasningsperiode på et par år, gør jo, at vi har en helt anden tid til at få taget de grundige diskussioner uden om pressens søgelys, og det tror jeg er vigtigt, siger han.

/ritzau/