Lærerne afviser blankt, at der kan spares penge her og nu ved at flytte elever med for eksempel Asperger eller ADHD fra specialundervisning over i normalklasser.
Regeringen aftalte lørdag med Kommunernes Landsforening, at flere elever med særlige behov skal undervises i normalklasser for at spare penge. Men pengene til specialundervisning skal flyttes med over i normalklasserne, hvis ikke alle elever skal tabe på det, mener Anders Bondo Christensen, formanden for Danmarks Lærerforening.
- Man kan ikke bruge denne aftale til at score en gevinst på folkeskolen her og nu, siger han.
- De ressourcer, vi skal bruge for at kunne rumme elever med særlige problemer, de skal følge med over i normalundervisningen, hvis vi skal give et kvalificeret tilbud, siger lærernes formand.
Ellers risikerer man, at eleverne med særlige behov tager alt for meget opmærksomhed, mener han.
Først efter fire-fem år kan der være penge at spare ved at flytte elever med særlige behov over i normalklasserne, mener Anders Bondo Christensen. Han henviser til erfaringer fra kommuner, som har prøvet det.
- Der skal først ske en investering i normalundervisning, før man på sigt kan spare nogle penge på den vidtgående specialundervisning, siger Bondo.
- Vi har brug for dygtige skolepsykologer, som kan rådgive lærerne. Vi har brug for den ekspertise, som lærerne på specialskolerne har, så de kan støtte op om den undervisning, vi skal lave i normalundervisningen, siger formanden for Danmarks Lærerforening.
Han fremhæver, at økonomien for normalklasserne er skrumpet med seks procent per elev, mens den nuværende regering har siddet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker