Skolens rejsehold anbefaler, at læreruddannelsen bliver femårig.
Det afslørede formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, efter torsdagens møde på Marienborg.
- Jeg mener, at der var fælles forståelse af, at det vigtigste indsatsområde er lærernes kompetencer. Jeg er meget positiv omkring, at skolens rejsehold anbefaler en fem-årig læreruddannelse, siger Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening.
Alle aktører på skoleområdet var samlet på Marienborg for at give de sidste input til Skolens rejsehold, inden det sætter pennen mod det papir, som skal ende med at være rejseholdets anbefalinger til regeringen.
Formanden for Skolens rejsehold, Jørgen Søndergaard, ville efter det lukkede møde ikke bekræfte en anbefaling af en fem-årig læreruddannelse, og han ønskede ikke at uddybe konkrete anbefalinger.
Statsministeren Lars Løkke Rasmussen (V) løftede dog sløret for, at regeringen allerede til august vil nedsætte et partnerskab eller en kerne, som skal formulere konkrete mål for skolen.
- Vi opbygger et partnerskab, der vil bestå af regeringen, kommunerne, lærerne og skolelederne, og de skal sammen formulere konkrete udviklingsmål for folkeskolen, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Statsministeren understregede også, at der skal mindre detailstyring af folkeskolen og mere frihed, men frihed under ansvar.
- Det gælder om, at skolen tager ansvar for at udvikle sig og opnå resultater. Hvis man regulerer mindre, er der brug for at skabe mål, som skolerne skal leve op til, siger Lars Løkke Rasmussen.
Skolens rejsehold fremlægger sine anbefalinger om en uge.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde