Landbruget ser regeringens og Dansk Folkepartis nye landbrugspakke som en tiltrængt håndsrækning til det kriseramte erhverv.
Formanden for den erhvervspolitiske organisation Landbrug og Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, beskriver aftalen som "et vendepunkt for landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark".
- Aftalen indeholder reelle omkostningslettelser og dermed forbedrede konkurrencevilkår for erhvervet. Det glæder os, at de mange samtaler, vi gennem de sidste mange måneder har haft med regeringen, nu har ført til en forståelse vores behov for bedre rammevilkår, siger han.
Landbrug og Fødevarer har især vendt sig imod, at landmændene frem mod 2015 skal reducere kvælstofudledningen med 19.000 ton. Med den nye aftale fastholder regeringen officielt målet, men underkaster 10.000 af de 19.000 ton kvælstof en ekstra undersøgelse.
Landbruget håber, at reduktionskravet bliver barberet ned.
- Vi kan jo endnu ikke vide os sikre på, at vi ikke skal skære meget i kvælstofudledningen. Men det er klart, at hvis man fastholder en reduktion på 19.000 ton vil det have enorme negative konsekvenser for hele landbrugs- og fødevaresektoren, siger Michael Brockenhuus-Schack.
Han glæder sig også over, at landbruget fra 2011 skal betale en halv milliard kroner mindre i jordskat. Også selvom de økonomiske vismænd advarer mod, at lempelserne hverken gør landbrugsproduktionen mere effektiv eller gør det billigere for nye landmænd at etablere sig.
- Jeg er ikke enig i den kritik. Det vi bekymrer os om i øjeblikket er ikke stigende jordpriser. Man skal huske på, at det er mennesker af kød og blod, der er hårdt ramt, siger landbrugets førstemand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned