Landbrugserhvervet glæder sig over den økonomiske håndsrækning på tilsammen en milliard kroner i 2011 og 2012, som regeringen tilbyder i sit arbejdsprogram.
Reelt kan der være tale om en halvering af landbrugets forhadte jordskatter, som landmændene helt ønsker fjernet.
Den nye minister for landbruget, Henrik Høegh (V), siger, at etablerede landmænd de næste to år får en reel økonomisk lettelse.
- Reelt når landbruget altså at få en milliard kroner i lettelse, inden man begynder at modregne for Grøn Vækst, siger Henrik Høegh til Landbrugsavisen.
Samtidig mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), at landbruget har scoret dobbelt jackpot, mens natur og miljø står med regningen.
Krisehjælpen til landbruget kommer som en kompensation for de udgifter, som erhvervet vil blive påført i forbindelse med gennemførelsen af Grøn Vækst om nogle år.
Formanden for Landbrug & Fødevarer Michael Brockenhuus-Schack er glad for, at regeringen i sit program erkender, at landbruget står i en vanskelig økonomisk situation.
- Vi forventer, at den vigtige økonomiske håndsrækning fra regeringen vil gå hånd i hånd med en løbende forbedring af vores konkurrencemæssige situation, siger Brockenhuus-Schack.
DN's præsident, Ella Bisschop-Larsen, siger, at landbruget får en milliard forlods for at reducere deres forurening, uden at man ved, om forureningen så faktisk bringes ned.
- Det er højt spil, da regeringen derved lader et dybt forgældet landbrug fortsætte ad samme gamle vej, der udelukkende har ført til et falleret landbrug, siger DN-præsidenten.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned