Landdistrikter frygter mulige konsekvenser af ændret landskab

Det kommer til at kunne mærkes ude i landdistrikterne, hvis det ender med, at den grønne trepartsaftale bliver vedtaget i Folketinget.

Her spiller beskæftigelsen i landbrugssektoren en større rolle, end den gør i de større byområder, og mange marker kan ende som skove.

Næsten en sjettedel af den samlede landbrugsjord skal udtages og omlægges. Det svarer til et areal større end Fyn og Bornholm - tilsammen.

Landskabet står ifølge Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, over for de største forandringer i mange århundreder.

- Der er vi meget opmærksomme på, at det her også ender med, at det bliver mere attraktivt at bo på landet og i landdistrikterne, siger han.

Det kræver, at de nye skovområder blive tilgængelige for folk, at de placeres på egnede steder og tager hensyn til den lokale udvikling.

- Det kræver, at man arbejder med nogle strategier og lokale tilgange.

- Det er en kæmpe opgave, og der må man altså ikke glemme bosætningen, siger formanden, der er Venstre-byrådsmedlem i Lemvig Kommune.

Den grønne trepartsaftale lægger op til, at der rejses 250.000 hektar ny skov - mere end fire gange Bornholms størrelse - frem mod 2045.

Der skal også udtages 140.000 hektar klimaskadelig lavbundsjord, hvilket blandet andet sker ved at oversvømme dem igen, inden 2030.

En af de kommuner, som har meget landbrug, er Morsø Kommune i Limfjorden.

Landbrugsjord udgør cirka 75 procent af kommunens samlede areal, hvilket kun få andre kommuner i landet kan matche.

Her tror borgmester Hans Ejner Bertelsen (V), at aftalen kan give arbejdsro til landbruget, som er et vigtigt erhverv i hans kommune.

- Når man ved, hvad fremtiden bringer, gør det, at mange tør at investere. Og når man investerer, så skaber man arbejdspladser.

Han peger på, at det kan være med til at hjælpe nogle ældre landmænd ud, at der skal købes lavbundsjorde og jorde til skov.

- Der er ikke sådan, at der i morgen står 250.000 hektar skov. Det er en lang proces, og der skal forhandlinger til.

- Det bliver en langsigtet proces, og derfor tror jeg, at det er så vigtigt, at vi har alle de her organisationer med, siger borgmesteren.

Der er dog nogle praktiske ting, han håber, at der er styr på i arbejdet.

- Det, jeg frygter allermest, er, at processen bliver styret fra København.

- Det skal vi have placeret ud i landet, hvor man har fingrene i jorden, og hvor man ved, hvad det handler om, siger Hans Ejner Bertelsen.

Tilbage hos Landdistrikternes Fællesråd er Steffen Damsgaard tilfreds med, at der nu er langsigtede rammer for både landbrug, natur og miljø.

Han glæder sig over, at jobtabet ser ud til at blive mindre end frygtet.

Aftalen ventes at koste cirka 1500 arbejdspladser i 2030 i det samlede land- og skovbrugserhverv inklusive følgeerhvervene.

Det giver dog formanden endnu større forventninger til landdistriktsudspillet, som regeringen har lovet, kommer på et tidspunkt.

- Ikke bare med denne aftale, men generelt oplever vi færre arbejdspladser.

- Derfor er det helt afgørende, at man følger op på aftalen med nogle tiltag, der gavner udviklingen i landdistrikterne, så vi får skabt et land i bedre balance, siger han.

Den grønne trepartsaftale er indgået mellem regeringen og en række aktører, der blandt andet tæller landbruget og berørte fagforbund.

Den er altså ikke politisk bindende og skal vedtages af Folketinget.

Da den blev præsenteret, opfordrede flere af parterne til, at der ikke skal være nye forhandlinger, da det er et bredt funderet kompromis.

Flere partier har dog sagt, at de forventer reelle forhandlinger.

/ritzau/