Landdistrikter storroser vækstplan: Vi er imponerede
Landdistrikternes Fællesråd kalder regeringens vækstplan for landområderne historisk og gennemgribende.
Det er med stor tilfredshed, at Landdistrikternes Fællesråd har gennemlæst den 84 sider lange vækstplan for landområderne, som regeringen har fremlagt mandag.
Sammenslutningen af 40 land- og yderkommuner roser planen for at være både ambitiøs og gennemgribende.
- Vi er imponerede over omfanget af regeringens vækstplan. Ud over, at det er en historisk stor plan, som rummer en lang række gode initiativer, der uden tvivl vil komme de danske landdistrikter til gode, er vi helt overbeviste om, at den vil føre til, at vi får et Danmark i bedre balance, siger formand Steffen Damsgaard i en pressemeddelelse.
Han ser store ligheder mellem regeringens plan og den fempunktsplan, som Landdistrikternes Fællesråd selv fremlagde i september.
- Det er vi meget tilfredse med, og det sender et tydeligt signal om, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen tager yderområdernes udfordringer alvorligt, siger han.
Det er dog ikke alle punkter i planen, som foreningen er lige begejstret for.
Blandt andet er man skeptisk over for, at planloven ændres, så det bliver muligt at bygge endnu større butikker end nu, og det, frygter Landdistrikternes Fællesråd, kan koste butikker i de mindre byer livet.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker