Landets kommuner er coronaberedte op til valgdagen
Næstformand for Kommunernes Landsforening (KL) Martin Damm kunne på et pressemøde mandag meddele, at landets kommuner er klar til at afvikle en coronasikker valgdag. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Kommunerne har styr på corona-situationen under valgdagen, vurderer næstformanden for KL, Martin Damm.
Coronaen hænger som en tung sky over tirsdagens kommunal- og regionalvalg, og det har givet landets 98 kommuner en vigtig opgave med at skabe rammerne for en sikker og tryg valgdag.
Med 4,7 millioner stemmeberettigede landet over er det også en stor opgave.
Ikke desto mindre er kommunerne klar til at løfte ansvaret, vurderer næstformanden for Kommunernes Landsforening (KL), Martin Damm (V).
- Rundt omkring i kommunerne har vi gjort alt, hvad vi kan, for at det skal være trygt at afgive sin stemme. Det er vores ansvar at afvikle valgene på en god og tryg måde.
- Danskerne kan trygt gå til valg, siger kommunernes næstformand.
Ifølge Martin Damm fik landets kommuner i sidste uge tilsendt 99 paller med remedier, som skal sikre vælgerne mod corona.
Det drejer sig om redskaber som håndsprit, engangshandsker, mundbind og visirer.
Foruden remedierne vil kommunerne følge en række forholdsregler. På valgdagen vil der være regelmæssig udluftning, afstandsmarkører og kyndige folk til at vejlede.
Kommunerne vil desuden tilbyde mulighed for at stemme uden for i telt eller lignende, hvis der er trængsel på valgstedet, eller man føler sig utilpas ved at opholde sig indendørs.
En anden mulighed er at benytte de såkaldte vognstemmer, hvor en udsending bringer stemmen til og fra førerens køretøj.
Det kræver blot, at man kontakter en valgstyrer eller en tilforordnet vælger.
Aarhus Kommune har som alle andre været i fuld gang med at forberede sig til valgdagen.
Kommunens valgansvarlige, Lene Hartig Danielsen, bekræfter, at man også i smilets by er forberedt til valgdagen.
- Vi har taget alle foranstaltninger, der kan betrygge medvirkende og vælgere, i brug.
- Vi har sikret, at der på alle valgsteder er håndsprit, handsker og mundbind. Der vil naturligvis være håndsprit i stemmerummene, lavet afstandsmarkering og opmuntret til udluftning.
- Vi har opfordret vælgerne til at brevstemme, og det betyder, at der nok er mindre trængsel og mere plads på valgstederne, siger hun.
Man kan afgive sin stemme på sit lokale valgsted tirsdag fra klokken 8 til 20. Hvis det er muligt anbefales det, at man afgiver sin stemme mellem klokken 10 og 15, hvor der er færrest på valgstederne.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub