Landmand overtager Tørnæs' plads i Folketinget
Når Venstres spidskandidat ved EU-valget, Ulla Tørnæs, drager til Bruxelles for at indtage sit nye hverv som europaparlamentariker, bliver der et ledigt sæde i Folketinget.
Det sæde kommer efter alt at dømme til at gå til Jens Ejner Christensen (V), der er førstesuppleant for Tørnæs og medlem af byrådet i Vejle.
Jens Ejner Christensen er gårdejer og forsøgte at blive valgt ind i Folketinget i 2011, men kom ikke ind. Han blev dog suppleant og stod allerede klar i kulissen, da Ulla Tørnæs sidste år forsøgte at blive borgmester i Holstebro.
- Når der opstår muligheder og chancer for at prøve noget nyt, så gælder det om at springe til, hvis det er noget, man brænder for, sagde landmanden fra Jelling til Maskinbladet i forbindelse med, at en ny mulighed for at komme i Folketinget opstod ved EU-valget.
Jens Ejner Christensen har været formand for Videnscenter for Landbrug og sad indtil for nylig i 14 år som formand for Vejle-Frederica Landboforening.
Venstre fik to kandidater valgt ind ved europaparlamentsvalget: Ud over Ulla Tørnæs blev der også plads til Jens Rohde.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker