Dansk Folkepartis Jesper Langballe beklager formen, men ikke indholdet af, hvad han skrev i sit stærkt kritiske indlæg i Berlingske Tiden om muslimer i weekenden. Han skrev, at muslimske mænd slår deres børn ihjel og vender det blinde øje til, at onklerne voldtager.
- Jeg står fuldt og helt ved substansen, siger han, men tilføjer, at "måden, jeg formulerede mig på var uheldig og kluntet".
Det er partileder Pia Kjærsgaard tilfreds med.
- Det er fint, at Jesper Langballe har beklaget, at han var for smart og kæk i sine bemærkninger, som har været med til at ødelægge debatten, siger hun.
Men DF-lederen erklærer sig enig i indholdet af Jesper Langballes indlæg.
- Han står inde for indholdet, og det er også det, jeg gør. Jeg siger, at der er problem i forhold til æresdrab. Det må vi da konstatere, siger Pia Kjærsgaard, der også siger, at muslimske kvinder ofte ikke har familien bag sig, hvis de er blevet voldtaget.
Pia Kjærsgaard afviser ikke, at Dansk Folkeparti er et antimuslimsk parti.
- Vi synes, at islam er en religion, som i den grad griber ind i menneskers hverdag. Den skal gribe ind i menneskers hverdag. Derfor mener vi bestemt ikke, at islam er noget, der skal vinde fremme i Danmark under nogen omstændigheder, siger Pia Kjærsgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde