Personalet hos Lolland Kommune knoklede i de sene aftentimer med at hive al det elektroniske grej ned, og ovenpå 1. salen knoklede politikerne med at få en konstitueringsaftale på plads.
Inden mødet gik i gang sagde borgmester Stig Vestergaard (A) til pressen:
- Vi har en aftale om, at vi taler med vores egne partier, og så vil vi indkalde Venstre og Konservative til møde kvart over tolv. Så håber jeg vi kan nå en bred konstituering, lød det fra Stig Vestergaard.
Nu nævner du ikke Dansk Folkeparti?, spurgte en reporter.
- Nej, svarede han.
- Vi ligger så langt fra hinanden, at vi ikke kan indgå i en konstituering sammen, erklærede Stig Vestergaard.
Derefter blev døren til mødelokalet lukket og partierne gik ind for at forhandle.
Et par timer senere kunne gruppeformand for Socialdemokraterne, Gert Mortensen fortælle hvor langt forhandlingerne var.
- Vi er lige ved at være der. Vi skal lige have renskrevet, det vi har aftalt, lød det fra Gert Mortensen, hvorefter han opremsede det de var enige om.
- Vi er enig om borgmesterposten og vi er enige om, at SF skal have 1. viceborgmesterposten, forklarede gruppeformanden til journalisterne klokken 02.00. Og et par timer senere blev posterne så officielt fordelt.
Udover 1. viceborgmesterposten, så fik SF også formandsposten for Ældre og Sundhed samt Arbejdsmarkedposten. Slutteligt blev det også til tre pladser i Økonomiudvalget for SF.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde