De Konservatives formand, Lars Barfoed, vil ikke kommentere meldingen fra flere fremtrædende DF-folketingsmedlemmer, der kræver K ekskluderet fra en eventuel fremtidig borgerlig regering.
- Det har jeg slet ingen bemærkninger til overhovedet. Vi fører ikke regeringsforhandlinger for øjeblikket, siger Lars Barfoed.
Kritikken af den konservative partiformand kommer i kølvandet på Barfoeds beslutning om at åbne for et bredere samarbejde med rød blok efter valget.
- Vi har fyret Lars Barfoed én gang. Så blev han desværre taget til nåde. Nu må det være tid til at fyre ham og De Konservative én gang for alle, siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Ib Poulsen.
Flere medlemmer af DF's folketingsgruppe mener, at De Konservative svigter VKO-alliancen ved at åbne for at stemme for en rød finanslov.
- Han burde tage konsekvensen af sin nye kærlighed til Margrethe Vestager (R) og forlade regeringen efter valget. Jeg kommer ikke til at savne dem, siger kommunalordfører Hans Kristian Skibby.
De vrede DF-folketingsmedlemmer mener, at Venstre skal danne regering alene med støtte fra de øvrige borgerlige partier.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker