Dansk Folkeparti har mistet Lars Hedegaard som medlem. Trykkefrihedsselskabets formand går, fordi han ikke vil skade partiet.
- Jeg har ikke noget at udsætte på Pia Kjærsgaards bemærkninger. Men jeg synes, det er synd, hvis Dansk Folkeparti skal hænges op på mine meninger og udtalelser. Det fortjener de ikke, siger Lars Hedegaard til Altinget.dk.
Han blev kraftigt kritiseret i offentligheden efter et interview på bloggen Snaphanen, hvor han udtalte sig om muslimske familier.
- De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far, siger Lars Hedegaard i interviewet.
Siden præciserede han i en pressemeddelelse, at hans udtalelser ikke gjaldt alle muslimer, men beskrev islams ideologi.
Hans udtalelser fik flere fremtrædende medlemmer til at forlade Trykkefrihedsselskabet. Det var såvel De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, som Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, og sognepræst Katrine Lilleør.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker