Trykkefrihedsselskabet har fået flere medlemmer, siden politikerne Naser Khader (K) og Søren Pind (V) er gået tillige med sognepræst Katrine Lilleør efter islamkritiske udtalelser fra formanden, Lars Hedegaard.
Det siger han.
- Vi har fået flere solidaritetstilkendegivelser, og jeg har fået opbakning fra bestyrelsen, så jeg tror ikke, at sagen har svækket selskabets arbejde, siger Lars Hedegaard.
Han beskrev i en video på bloggen Snaphanen voldtægt som udbredt i muslimske familier.
- De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far, siger han.
Siden har Lars Hedegaard i en pressemeddelelse præciseret, at hans udtalelser ikke gælder alle muslimer, men handler om islams ideologi.
- Jeg har altid sagt, at jeg ikke taler om alle muslimer, men islam i sin grundform med sit kvindesyn. Det kan læses i de hellige skrifter om profetens gøren og laden. Det støttes i dag af de ledende retslærde, ulema. Jeg tror ikke, at alle muslimer er aggressive, men ideologien bag islam er det, siger han.
Ifølge Lars Hedegaard svarer hans beskrivelse til Ayaan Hirsi Ali og andre med kendskab til islam. En rettroende muslim må ifølge islam ikke underkaste sig en anden retsorden end sharia, påpeger han.
Skønt Lars Hedegaard afviser at være offer, viser sagen ifølge ham, at nogle journalister er imod ham og Trykkefrihedsselskabet. Det gælder Niels Krause-Kjær, Ole Birk Olesen og Rune Engelbreth, mener han.
- De tager enkelte passager ud af dét, jeg skriver og fremstiller det, som om jeg er det store dyr i åbenbaringen. De har forsøgt at kyse mig i flere år, siger Lars Hedegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned