Lars Løkke afviser lavere valgretsalder
- Nej.
Sådan affejer Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, klart, at unge danskere som 16-årige skal kunne stemme ved folketingsvalget.
Spørgsmålet kommer til ham ved Folkemødet i Allinge på Bornholm fra en ung pige. Hun forklarer, at eleverne har mange timer i samfundsfag i folkeskolen og gymnasiet.
Lars Løkke mener, at valgretsalderen bør følge myndighedsalderen.
- Det helt rigtige tidspunkt er, når man kan tage et arbejde uden at spørge sine forældre. Når man står på helt egne ben, synes jeg, det er det rigtige tidspunkt, at man også har stemmeret. Derfor er 18 år den rigtige alder, siger Venstres formand.
Til gengæld vil han engagere de yngre i demokratiet, før de kan stemme. Selv meldte Lars Løkke Rasmussen sig ind i Venstres Ungdom, før han kunne stemme.
- Demokrati er ikke kun at stemme. Jeg brugte min energi på politik. Elevrådsarbejde er jo også politik. Vi skal gøre noget for at få børn og unge til at engagere sig, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde