Lars Løkke er lørdag blevet valgt ved et bestyrelsesmøde i Sydkorea. Han afløser Sydkoreas tidligere premierminister Han Seung-soo og glæder sig over udfordringen.
- Det er en stor ære at blive valgt til posten som bestyrelsesformand for Global Green Growth Institute, og jeg ser frem til at bidrage til videreførelsen af det projekt, Danmark som den første bidragyder besluttede at støtte i 2011 under VK-regeringen, siger han i en kommentar.
Sydkoreas præsident, Lee Myung-bak, lancerede instituttet i december 2009 ved klimatopmødet COP15 i København.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) glæder sig over Løkkes toppost.
- Jeg er meget tilfreds med, at Lars Løkke Rasmussen med regeringens fulde opbakning i dag er blevet udpeget til bestyrelsesformand for GGGI. Jeg opfatter det som en stor anerkendelse af Danmarks indsats for at sætte fokus på grøn vækst, siger hun.
- Jeg er sikker på, at udnævnelsen vil bidrage til det allerede tætte samarbejde mellem Danmark og Korea om den grønne dagsorden. Samtidig vil udnævnelsen også styrke samarbejdet mellem GGGI og regeringens Global Green Growth Forum, siger Thorning i en kommentar.
Lars Løkke Rasmussen bliver i juni indsat som bestyrelsesformand ved en ceremoni i Rio de Janeiro. Han er udpeget for to år.
GGGI har 60 ansatte på hovedkontoret i Seoul samt afdelinger i København og Abu Dhabi.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned