Lars Løkke har ingen ultimative krav til vækstplanen
Foto: Erik Refner/ Scanpix /Scanpix
Erik Refner /Scanpix
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, betegner et såkaldt byrdestop, som partiets vigtigste krav forud for de kommende forhandlinger om regeringens vækstplan, der skal skabe job og sætte gang i økonomien.
Men selvom det er vigtigt, er det ikke et ultimativt krav fra Venstres side.
- Vi møder jo ikke ind med ultimative krav. Jeg tror, at regeringen selv må have en interesse i det her, sagde Lars Løkke på vej ind til torsdag aftens møde med finansminister Bjarne Corydon (S).
- Det er selvfølgelig afgørende i forhandlingerne. Men det er endnu mere afgørende i virkeligheden, for vi har set en regering, der zigzagger.
- Nu tager regeringen et skridt i den rigtige retning, men så er det også vigtigt, at vi sender en besked til danskerne og virksomhederne om, at der ikke bliver slingret mere, siger Lars Løkke Rasmussen.
På vej ud fra mødet erkendte han dog også, at regeringen ikke umiddelbart er parat til at underskrive en aftale om et byrdestop for resten af valgperioden.
- De har fremlagt en tilkendegivelse om, at regeringen ikke har generelle planer om, at hæve skatter og afgifter. Og det er en fin formulering, og den er genkedelig, siger Lars Løkke.
Men han giver ikke meget for den. Han fortæller, at statsminister Helle Thorning-Schmidt har brugt den før, og efterfølgende hævet både bundskatten og det skrå skatteloft.
- Og derfor siger vi også, at der skal mere til. Den slags løse tilkendegivelser rækker ikke, siger han.
Venstre og regeringen har allerede nu besluttet at mødes igen for at gå i gang med egentlige forhandlinger.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde