Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) benytter sin grundlovstale lørdag formiddag på Rødding Højskole til endnu en gang at minde danskerne om de hårde økonomiske tider og udfordringer som Danmark står midt i.
- Danmark er en åben økonomi, og hvis ikke vi betaler regningen nu, risikerer vi højere renter og spekulation mod kronen. Det vil ramme virksomheder og boligejere - og koste danske arbejdspladser. Det må ikke ske, lyder det fra statsministeren, der i forlængelse her af forsvarer regeringens genopretningsplan med Dansk Folkeparti:
- Derfor betaler vi nu regningen én gang for alle og viser, at Danmark har styr på økonomien. Vi har forsøgt at gøre planen så lempelig som muligt, men når man skal betale en regning på 24 milliarder kroner, kan det mærkes. Det er ikke nemt, men det er nødvendigt, forklarer han og tilføjer om S og SF's plan Fair Forandring:
- I dag triller oppositionen ikke stilfærdigt væk fra ansvaret. De spurter væk - og med åbne øjne.
Lars Løkke Rasmussen benytter også grundlovstalen til at lange ud efter befolkningsgrupper, der ikke bidrager til samfundet og bebuder en samlet strategi mod ghettoer til efteråret:
- Og vi vil sætte foden hårdt ned over for dem, der gang på gang viser, at de ikke vil. Dem, der truer og chikanerer deres medborgere, men undskylder sig med, at de selv er ofre for deres indvandrerbaggrund. I Danmark er ingen født som ofre. Vi er født som danskere, med de privilegier og de muligheder, det giver os. Vi har brug for alle - der vil.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde