Lars Løkke om Friis Bach: Håber det er en misforståelse
Foto: Polfoto/Anita Graversen
Polfoto/Anita Graversen
Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen stiller sig fuldstændigt uforstående over for, at Christian Friis Bach (R) onsdag eftermiddag fratræder stillingen som udviklingsminister.
- Jeg håber, det hele beror på en misforståelse. Jeg kender ikke noget til det konkrete overhovedet.
- Men jeg vil være rigtig, rigtig trist, hvis Christian Friis Bach enten er blevet bedt om at gå af eller selv går af, for han er en uhyre kompetent udviklingsminister. Der er international respekt omkring ham, siger Lars Løkke Rasmussen til TV 2 News.
Årsagen til Friis Bachs afgang skal ifølge Ritzaus oplysninger findes i uregelmæssigheder omkring Global Green Growth Institute - GGGI. Og de uregelmæssigheder er Lars Løkke Rasmussen dybt involveret i.
Han kom under stort politisk og mediemæssigt pres, da det kom frem, at han som formand for GGGI adskillige gange havde fløjet på 1. klasse. Flybilletter, som beløb sig på over 770.000 kroner.
Men Lars Løkke Rasmussen afviser, at GGGI-sagen også vil få ham til at trække sig fra sit formandskab.
- Nej, jeg er blevet bedt om at være formand for den organisation blandt andet af den danske regering. Jeg har passet mit arbejde, og vi er godt i gang med at rydde op i den organisation.
Christian Friis Bach vil orientere pressen om sin afgang ved et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København torsdag klokken 13.15.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet