Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har benyttet sit ugentlige pressemøde til at rette et angreb mod den libyske leder, Muammar Gaddafi.
Løkke fordømmer myndighedernes angreb på fredelige demonstranter og vender sin vrede mod Gaddafis trusler mod EU.
- Der er grund til at tage skarpt afstand fra Gaddafis fuldstændig uacceptable udtalelser om at ville suspendere samarbejdet med EU på flygtningeområdet, hvis EU fortsætter med at støtte Libyens prodemokratiske kræfter, siger han på pressemødet.
Siden torsdag har der været voldsomme uroligheder flere steder i Libyen, hvor vrede demonstranter kræver Gaddafis afgang.
Det har fået EU's udenrigsministre til støtte demonstranterne og samtidig udtale en kritik af myndighedernes brutale modangreb.
Ifølge organisationen Human Rights Watch har flere end 200 personer allerede mistet livet som følge af opstanden i flere libyske byer.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker