Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har benyttet sit ugentlige pressemøde til at rette et angreb mod den libyske leder, Muammar Gaddafi.
Løkke fordømmer myndighedernes angreb på fredelige demonstranter og vender sin vrede mod Gaddafis trusler mod EU.
- Der er grund til at tage skarpt afstand fra Gaddafis fuldstændig uacceptable udtalelser om at ville suspendere samarbejdet med EU på flygtningeområdet, hvis EU fortsætter med at støtte Libyens prodemokratiske kræfter, siger han på pressemødet.
Siden torsdag har der været voldsomme uroligheder flere steder i Libyen, hvor vrede demonstranter kræver Gaddafis afgang. Det har fået myndighederne til at slå hårdt ned på protesterne.
- Der er grund til dyb, dyb bekymring, og jeg fordømmer på det kraftigste den helt uacceptable vold, vi har været vidne til fra de libyske myndigheders side, siger Løkke som den eskalerede situation i det nordafrikanske land.
EU's udenrigsministre har ligeledes støttet demonstranterne og samtidig udtalt en kritik af myndighedernes brutale modangreb.
- Jeg er tilfreds med, at EU's udenrigsministre har fordømt undertrykkelse i meget klare vendinger, siger Løkke.
Ifølge organisationen Human Rights Watch har flere end 200 personer allerede mistet livet som følge af opstanden i flere libyske byer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned