Danmarks nu tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard får efter alt at dømme posten som EU's klimakommissær.
Det er i hvert fald statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) klare forventning og håb. Han præsenterede tirsdag formiddag Connie Hedegaards afløser på ministerposten Lykke Friis for dronningen, og kigger nu mod Bruxelles.
I løbet af kort tid skal EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso sammensætte en ny kommission, og han bestemmer suverænt, hvilke lande der skal have de bestemte områder.
Alligevel forventer Lars Løkke Rasmussen, at Connie Hedegaard får et ganske bestemt område: Klimaet.
- Det er selvfølgelig fuldstændig op til Barroso, men han har bekræftet over for mig, at Connie Hedegaard får en portefølje, der matcher hendes kompetence. Jeg har også indstillet til ham, at jeg har en forventning om, at hun bliver klimakommissær, siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge statsministeren faldt de sidste brikker faldt på plads i løbet af mandagen, hvor kommissionsformanden fik navnet på den nye danske kommissær.
Connie Hedegaard skal dermed være ny dansker i kommissionen, hvor Mariann Fischer Boel (V) hidtil har siddet som landbrugskommissær.
- Vi får en stærk kommissær, selv om de selvfølgelig er uafhængige af nationalstater. Vi havde en kommissær fra Venstre, der bliver afløst af en konservativ. Nu får vi en minister fra Venstre i Lykke Friis som energi- og klimaminister. Hun afløser en konservativ, siger Lars Løkke Rasmussen om magtfordelingen mellem de to regeringspartier.
Connie Hedegaard og de øvrige nye medlemmer af kommissionen skal godkendes af EU-Parlamentet i januar.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker