Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) river noget af torsdagen ud af sin valgkampskalender for at deltage i et topmøde i Paris om Libyen.
Den internationale konference for "Libyens Venner", som den franske præsident, Nicolas Sarkozy, er vært for, finder sted mellem klokken 17 og 21.
På topmødet lægger Frankrig op til at få lavet en plan for, hvordan der lægges et fundament for et nyt Libyen.
På forhånd har præsident Sarkozy haft besøg i Paris af oprørslederen Mahmoud Jibril.
Topmødet kan blandt andet resultere i en beslutning om at ophæve indefrysningen af Libyens værdier i udlandet, skriver det franske nyhedsbureau, AFP.
Også den tyske forbundskansler, Angela Merkel, deltager i topmødet, selv om Tyskland har holdt sig ude af den Nato-ledede aktion i Libyen.
Tyskland vil blandt andet tilbyde humanitær hjælp til Libyen, siger en talsmand for kansleren.
Onsdag havde danske F-16-fly gennemført i alt 508 missioner over Libyen og smidt 806 præcisionsbomber, siden Nato startede aktionerne den 17. marts.
Danmark har seks F-16-fly afsat til operationerne fra Nato's base på Sicilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker