Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) truede i januar de konservatives leder, Lene Espersen, med at udskrive valg, hvis ikke hun droppede den konservative enegang og begyndte at arbejde for regeringens fælles projekt. Det siger flere kilder til Politiken søndag.
Truslerne om valg faldt, efter at Lene Espersen tidligt i januar havde åbnet for en ny reform af den omdiskuterede efterlønsordning. Selv om de tanker blev pure afvist af Venstre, gentog Lene Espersen flere gange sit ønske, skriver avisen.
Det frustrerede Lars Løkke Rasmussen i en sådan grad, at han gjorde det klart, at enten stoppede Lene Espersen sine efterlønsudtalelser, eller også udskrev han valg, fordi han "hellere ville dø kæmpende for sagen end slides op af intern uenighed", som en kilde udtrykker det over for Politiken.
Oplysningerne kommer, dagen før Løkke kan fejre et-års jubilæum som statsminister.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker