LA's ungdom smider formand ud af partiet efter hackersag
Stefan Roy Frederiksen er blevet ekskluderet fra Liberal Alliance. Han var formand for ungdomspartiet.
Liberal Alliances ungdomsorganisation, LAU, har ekskluderet sin formand.
Formand Stefan Roy Frederiksen blev tidligere suspenderet efter "mistanke om uretmæssig adgang til to medlemmers konti på sociale medier", og det er ved weekendens landsmøde blevet omsat til en ekskludering.
Det oplyser LAU's nye formand, Søren Nielsen, i en pressemeddelelse.
- Stefan (Roy Frederiksen, red.) valgte at anke suspenderingen, og så blev det fremlagt på landsmødet. Her har medlemmerne truffet den afgørelse, at Stefan ikke længere skal være medlem af Liberal Alliances Ungdom, siger han til Ekstra Bladet.
Stefan Roy Frederiksen har selv fortalt, at han blev suspenderet efter en mistanke om hacking af trådløse netværk og overvågning af brugere, logning af koder og installering af fjernskrivebord.
Anklager som han sagde, ikke har noget på sig.
- Der er ikke foretaget nogen systematisk overvågning af nogen, sagde han til Ritzau i begyndelsen af februar.
Han håbede derfor, at ungdomspartiet ville tage ham tilbage som formand ved landsmødet. Det fandt sted i Vejle og faldt altså ikke ud til den tidligere formands fordel.
Da landsmødet har valgt ikke at følge Stefan Roy Frederiksens anke, bliver han ifølge eget udsagn den første, der bliver ekskluderet fra Liberal Alliances Ungdom.
Også et udvalgsmedlem blev suspenderet tidligere på måneden på grund af hacker-mistanken. Han valgte dog at acceptere beslutningen og forsøgte derfor ikke via en anke at få sin skæbne i partiet ændret.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker