De lokale konservative formænd peger på Mads Lebech, tidligere borgmester på Frederiksberg, som ny konservativ leder, hvis den nuværende, stormomsuste Lene Espersen, skulle træde tilbage.
Mads Lebech afviser imidlertid bestemt, at han skulle være interesseret i at lede De Konservative, som skal til landsråd i weekenden.
- Det er smigrende, men det vil ikke blive aktuelt, siger Lebech, som i dag er administrerende direktør for Industriens Fond.
I en rundspørge, som Ritzau har foretaget blandt de 97 lokale konservative vælgerforeningsformænd, står Mads Lebech helt alene i toppen.
Blandt de 42 formænd, som har svaret på spørgsmålet om en eventuel efterfølger, peger de 17 på ham blandt andre konservative topfolk.
Justitsminister Lars Barfoed får tre stemmer, mens klimakommissær Connie Hedegaard og økonomiminister Brian Mikkelsen hver får to stemmer af de lokale formænd. Resten ved ikke eller peger på andre.
Lene Espersen får direkte skylden for partiets katastrofale meningsmålinger hos 12 af de lokale formænd. Det samme antal peger på Liberal Alliance som årsagen til De Konservatives nedtur.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned