Ledige kan nu forlænge dagpenge med småjob
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at ledige i det nye dagpengesystem kan forlænge deres dagpenge med småjob. Foto: Free/Pressefoto, Erhvervsministeriet.
Pressefoto, Erhvervsministeriet.
Få timers job forlænger dagpengeperioden for de ledige i det nye dagpengesystem, siger beskæftigelsesminister.
Det er godt, at ledige på dagpenge får et mere smidigt system, hvor de kan forlænge dagpengeperioden med småjob.
Det siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) om det nye dagpengesystem, som træder i kraft mandag.
- Hvis man tager småjob, så får man nogle bedre vilkår for de dagpenge, man optjener. Det sker for at give mere fleksible vilkår til dem, der gerne vil have en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Bag reformen står V-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Reformen følger dagpengekommissionens anbefaling.
Ledige kan fra 2. januar forlænge dagpengeperioden med få timers arbejde, som de kan spare op.
Når småjob også giver ret til dagpenge, vil flere ledige tager vikariater eller småjob, mener beskæftigelsesministeren
Spørgsmål: - Var systemet for stift, når ledige skulle arbejde et år for at få dagpenge igen?
- Det er en reaktion på det arbejdsmarked, vi vil se i fremtiden. Mange mennesker arbejder nu i perioder. De har måske ikke et fuldtidsjob. Derfor har man brug for nogle mere fleksible mekanismer, siger Troels Lund Poulsen.
Fra 1. juli kan ledige tjekke deres timebank på jobnet.dk.
Indtil 1. juli kan de få oplyst i a-kassen, hvor mange timer de har. Indtil 1. juli skal ledige arbejde mindst 9,3 timer for at få forlænget dagpenge. Derefter er en time nok.
Før skulle de ledige arbejde i et år, inden de havde genoptjent retten til dagpenge. Nu optjener ledige dagpengeret i forholdet 1:2. Når de arbejder én dag, får de ret til to dage på dagpenge.
Ledige kan højst forlænge deres dagpengeperiode på to år med et ekstra år. Derefter skal de have mindst 1924 timers arbejde inden for tre år for at genoptjene deres dagpengeret.
Troels Lund Poulsen glæder sig over, at flere kommer i job, så færre er ledige.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde