Lektor advarer mod spredehagl i terrorovervågningen

Samtidig med, at regeringen afsætter flere penge til beredskabs- og overvågningsindsatsen, opstår der et nyt dilemma i kampen mod terror.

Det skyldes, at der sammen med den større overvågning også følger et spørgsmål om, hvem der bliver overvåget, og hvornår man kan ende under radaren.

Det vurderer Karen Lund Petersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forsker i terrorisme og organiseret kriminalitet.

- Hvordan, man præcis vil etablere den overvågning, er ikke en del af planen. Det er ret afgørende, hvordan man gør det.

- Man kan sige, at der er en generel tendens i hele den vestlige verden til at sige, at vi skal forebygge så meget som muligt, og så spreder man hagl, siger hun og henviser dermed til, at overvågningen ikke må ske på bekostning af almindelige borgeres frihed.

Den øgede overvågning er en del af regeringens antiterrorpakke, der er præsenteret torsdag, og som afsætter 970 millioner kroner over de næste fire år til tiltag mod terror.

I udspillet understreges det, at man i kampen mod terror aldrig kan gardere sig 100 procent, og at der altid vil være en risiko for, at det lykkes en fanatisk person at gennemføre et angreb.

Det bakkes op af Karen Lund Petersen, der nævner, at man aldrig kan vide, hvor et næste terrorangreb vil komme fra, eller hvem som vil stå bag angrebet.

Hvorvidt den nye pakke vil sikre Danmark mod terrorangreb i fremtiden er svært at svare på, påpeger lektoren.

Hun nævner, at det blandt andet kommer an på, hvor mange af de såkaldte enlige ulve der er i landet, og hvor mange af dem efterretningstjenesterne vil være i stand til at opsnappe.

- Der er ikke tvivl om, at en bred indsats i forhold til en socialisering af de unge i fængslerne kan have en effekt, hvis det lykkes. Men om det kan lykkes eller ikke kan, det er svært at svare på, siger Karen Lund Petersen.

Et af regeringens tiltag går netop på forebyggelse af radikalisering i fængslerne.