Lektor: Nyt grønlandsk styre skal få styr på økonomien
Grønlænderne skal til stemmeurnerne i slutningen af april. Foto: Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
Scanpix/Linda Kastrup/arkiv
Grønlands økonomi skal stabiliseres, før landet kan løsrive sig fra Danmark, mener Kim Kielsen.
Den vigtigste opgave for Grønlands kommende landsstyre, der skal vælges 24. april, bliver at få styr på landets økonomi.
Det vurderer Lise Lyck, ekstern lektor ved Københavns Universitet med indgående kendskab til Grønland, efter at Inatsisartut (det grønlandske landsting) tirsdag traf beslutning om valgdatoen.
- En mulig løsrivelse fra Danmark optager mange i Grønland, men spørgsmålet er, hvordan den skal finansieres. Det diskuterer partierne meget.
Grønlands nuværende landsstyreformand, Kim Kielsen, fastholder, at landet skal have en bedre økonomi, før man kan tale om en løsrivelse fra Danmark.
Det er hans tidligere partifælle Vittus Qujaukitso lodret uenig i.
Han står i spidsen for det nye parti Nunatta Oitornai, som netop går til valg på at løsrive sig fra Danmark. Uanset hvordan økonomien ser ud.
- Selv om selvstændighed har været højt på dagsordnen i mange år, ser vi nu en øget bevægelse for at speede processen op, siger Lise Lyck.
- Vittus Qujaukitsoq mener, at Grønland hurtigst muligt skal løsrive sig fra Danmark, uagtet om økonomien kan holde til det.
Nunatta Oitornai kæmper i øjeblikket for at blive valgbare. Det samme gør Samarbejdspartiet.
Også fiskeriet spiller en afgørende rolle i Grønlands økonomi. Debatten om fiskekvoter forventes derfor at komme til at præge valgkampen.
- Ligesom i Danmark tales der om, at fiskekvoterne tilfalder nogle ganske få, som har fri adgang til ressourcerne, siger Lise Lyck.
- Derfor går spørgsmålet nu på, om de nuværende aftaler med storfiskerne skal laves om.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde