- Ærgerligt, men ikke spildt arbejde.
Det siger udenrigsminister Lene Espersen (K), efter at lederen af sunniislams førende universitet Al Azhar i Kairo, storiman Ahmed Tayeb, nu har bekræftet, at den danske minister ikke har undskyldt for Muhammed-tegningerne.
Den melding kom via storimamens talsmand, Muhammed R. Tantawi, i et interview til DR Nyheder.
- Der er forskel på en beklagelse og en undskyldning. Desværre har en upræcis oversættelse skabt en del forvirring, lød det fra talsmanden.
Forinden har udenrigsministeren og det danske diplomati brugt dagen på at rette op på de misforståelser, der er opstået, efter at arabiske medier citerede hende for en undskyldning, som hun ikke gav.
- Vi har arbejdet målrettet på at rette misforståelserne, og det skal vi fortsat gøre. Men det er brandærgerligt at have brugt en hel dag på at rette op på det, siger hun til TV 2 News.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker