Den syriske regering havde en finger med i spillet under de voldsomme demonstrationer mod den danske ambassade i 2006, viser dokumenter fra den amerikanske ambassade.
Den danske udenrigsminister, Lene Espersen (K), kalder oplysninger bekymrende, men afviser at kommentere dokumenterne, fordi de er fremkommet via netaktivisterne i WikiLeaks.
- Jeg har før sagt, at jeg ikke vil kommentere på konkrete lækkede dokumenter fra WikiLeaks - diplomati bygger på tillid og respekt for fremmede magter, og af den grund kommenterer vi ikke på konkrete lækkede dokumenter, siger Lene Espersen i en skriftlig udtalelse.
- Det er naturligvis bekymrende oplysninger, der nu viderebringes - dem tager jeg meget alvorligt, lyder det fra Lene Espersen.
De lækkede dokumenter fra den amerikanske ambassade fortæller, at Syriens premierminister instruerede stormuftien om at bruge kraftig sprogbrug mod Danmark under fredagsbønnen.
Den syriske regering tillod, at urolighederne fortsatte i længere tid, fremgår det af dokumenterne, som har en anonym religiøs leder som kilde.
Udenrigsminister Lene Espersen vil lade ministeriet undersøge sagen og selv tage den op med Folketingets partier ved næste møde i Udenrigspolitisk nævn
Hun henviser til, at det er en kendt sag, at Danmark ikke var tilfreds med beskyttelsen af ambassaden, som blev sat i brand. Sagen blev afsluttet i 2007, da Syrien betalte erstatning for ødelæggelserne.
Demonstrationerne var i protest mod Muhammed-karikaturerne i Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker