Danmarks nye udenrigsminister, Lene Espersen (K), kan se frem til at få masser af mandligt selskab, når hun i fremtiden skal til EU-møder i Bruxelles.
Den konservative leder bliver nemlig den eneste kvinde i flokken blandt EU's udenrigsministre. Alle de 26 andre EU-lande har i øjeblikket mænd placeret på den betydningsfulde post.
Dog er der lidt kvindeligt selskab at hente for Espersen for bordenden i Bruxelles. Da EU-landene sidste efterår skulle finde en ny frontfigur for unionens udenrigspolitik, faldt valget nemlig på britiske Catherine Ashton, der siden december har været EU's udenrigschef.
Når Lene Espersen drager til Nato-møder, er situationen ikke meget anderledes. Her kan hun danne en lille sluttet kvindeklub med sin amerikanske kollega, Hillary Clinton.
Selvom Lene Espersen bliver den eneste kvindelige udenrigsminister i EU, så står hun dog ikke alene i Europa. Både Schweiz, Liechtenstein og San Marino har kvindelige politikere på udenrigsposten.
Uden for Europa og USA hører Sydafrika og Mexico til de få lande med kvindelige udenrigsministre.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker