Det er blevet vanskeligere at få et opgør med de danske EU-forbehold.
Sådan siger den konservative vicestatsminister, Lene Espersen, efter statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale.
- Jeg synes ikke, at statsministeren signalerer, at det bliver skudt længere ud i fremtiden. Det er bare ærligt og redeligt, at det bliver vanskeligere. Det er op ad bakke lige nu, siger hun.
Statsministeren siger, at krisen og den hjemlige politiske situation om EU-spørgsmålet gør, at der er "en ny situation". Blandt andet er der udsigt til, at Danmark i en periode ikke vil leve op til kravene for at komme med i den fælles mønt, euroen.
I regeringsgrundlaget for denne valgperiode har regeringen lagt op til, at forbeholdene skulle til afstemning. Løkke har dog siden sagt, at det først skal ske "når tiden er moden".
Lene Espersen afviser, at spørgsmålet er sparket til hjørne, fordi regeringen ikke kan samle flertal for at sende forbeholdene til afstemning.
- Nej, vi inviterer nu de politiske partier til et møde, så må vi sammen finde ud af, hvordan vi kan løfte den her dagsorden, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker