Nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning af atomvåben skal i endnu højere grad end i dag være en dansk mærkesag, og derfor vil udenrigsminister Lene Espersen (K) udnævne en særlig ambassadør for området. Det skriver Berlingske Tidende.
- Nedrustning, våbenkontrol og ikke-spredning af atomvåben er et område, hvor Danmark har gode muligheder for at gøre en positiv forskel og for at profilere dansk udenrigspolitik, siger Lene Espersen fra New York, hvor hun deltager i åbningen af en stor FN-konference, der skal forsøge at gøre traktaten mod spredning af a-våben mere effektiv.
- Vi har ikke atomvåben, heller ikke atomkraft, og vi har tiltrådt alle de relevante internationale traktater. Vi har med andre ord ikke noget i klemme og er derfor en oplagt mægler.
Ifølge Lene Espersen er der "et nyt momentum" i nedrustningsdebatten på grund af USA's præsident Obama, der satser stort på at få nedbragt truslen fra masseødelæggelsesvåbnene.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde