Lene Espersen bliver som udenrigsminister

Den afgående konservative leder Lene Espersen fortsætter som udenrigsminister.

Det oplyser hun på et pressemøde torsdag aften.

- Jeg har ingen planer om at stoppe som udenrigsminister, siger hun.

På samme møde har hun også oplyst, at hun trækker sig som konservativ leder. Det sker, efter at hun ikke længere har opbakning fra den konservative folketingsgruppe.

Lene Espersen har været udenrigsminister siden den 23. februar 2010.

Hun har blandt andet modtaget heftig kritik for at være blevet væk fra et møde om Arktis, hvor hendes amerikanske kollega, Hillary Clinton, deltog

/ritzau/

Den afgående konservative leder Lene Espersen har ingen planer om også at stoppe som udenrigsminister.

Offentliggjort Sidst opdateret