- Det er noget mærkeligt noget, at Lars Løkke Rasmussen skal blandes ind i mailsagen.
Sådan siger Lene Espersen i et interview med TV 2 News.
Flere meningsdannere, chefredaktører og oppositionen har i løbet af de seneste dage peget på statsministeren som hovedskurken i den såkaldte mailsag om overbetaling af private sygehuse.
"Det er muligt, at Lene Espersen får en næse, men det er Lars Løkke, der burde miste hovedet på denne sag", skriver således Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
Men den stormombruste konservative formand holder søndag morgen hånden over statsministeren.
- Det er grundlæggende noget vrøvl. Løkke og jeg har et rigtig godt samarbejde, men jeg kan godt forstå, at oppositionen og journalister forsøger at slå en kile imellem os, siger Lene Espersen på TV News.
På den måde forsøger Danmarks udenrigsminister at lægge lå på mailsagen, som tog fart i den forgangne uge, da Lene Espersen sagde, at man godt må svare udenom, hvis blot man ikke lyver.
- For det første skulle jeg slet ikke have svaret på det spørgsmål nede i folketingssalen, fordi det slet ikke høre til mit resort. Og det at være venlig og svare på mere, end man skal, kommer der kun dårlige sager ud af, siger Lene Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker