Den offentlige sektor i Danmark er blevet alt for stor, og for mange danskere er på efterløn, førtidspension og andre overførselsindkomster, fastslår Lene Espersen på De Konservatives landsråd.
- Vi har brug for reformer. Vi er klar til at lave ændringer i efterlønnen. Arbejdsduelige mennesker skal arbejde, fastslår Lene Espersen.
Hun varsler også reformer af fleksjob-ordningen og førtidspensionen.
- Hvis man er under 40 år skal man ikke kunne parkeres på førtidspension resten af sit liv, siger Lene Espersen.
I sin tale til landsrådet i Aalborg blæser hun flere gange til angreb på de mange de store udgifter til overførselsindkomster.
- Den offentlige sektor er for stor. Der skal simpelthen sættes et loft for, hvor stor den offentlige sektor må være, siger Lene Espersen og fortsætter:
- I dag er der 1,7 millioner danskere er på overførselsindkomst. Det kan ikke blive ved at kan gå. Det kan ikke være sådan, at alt er til diskussion undtagen de offentlige udgifter. Det kan ikke fortsætte, siger Lene Espersen.
Lene Espersen hæfter sig blandt andet ved, at 144.000 danskere i dag er på efterløn, selv om kun de syv procent har et dårlig helbred.
På samme måde falder det den konservative leder for brystet, at 300.000 danskere er på enten fleksjob elle førtidspension.
Hun erkender, at partiet i øjeblikket er bundet af det eksisterende velfærdsforlig, når det gælder efterlønnen. Men understreger samtidig, at K vil arbejde for nye ændringer i den omstridte ordning.
- Vi konservative har altid ment, at nedslidte skal have en tilbagetrækningsordning. Andet kan vi ikke være bekendt. Men vi har altid været modstandere af en generel ordning, fastslår Lene Espersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned