Lene Espersen genvalgt som K-formand

De Konservatives landsråd i Aalborg genvalgte søndag udenrigsminister Lene Espersen (K) som partiformand.

Lene Espersen blev valgt med akklamation - og uden modkandidater.

- Tusind tak. Tak for at I viser mig den tillid. Jeg skal gøre mit yderste og bedste for at leve op til den tillid og sikre Konservativ fremgang igen, siger Lene Espersen, i en kortfattet takketale til de 1000 delegerede i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

Lene Espersens genvalg kommer på et tidspunkt, hvor hun er ude i et politisk stormvejr, som i meningsmålingerne sender de Konservative ned på omkring seks procent af stemmerne.

/ritzau/

Med stående klapsalver har de Konservative genvalgt udenrigsminister Lene Espersen (K) som partiets formand.

Offentliggjort Sidst opdateret