- Er der andre forslag? Det er der ikke. Lene Espersen er valgt. Tillykke med valget.
Den konservative partiformand Lene Espersen blev helt efter bogen genvalgt til taktfaste klapsalver fra de 600 delegerede ved De Konservatives landsråd i Bella Center i København. Ingen modkandidater meldte sig, da Mads Lebech anbefalede hende på vegne af en enstemmig hovedbestyrelse.
Fredag trak hendes udfordrer, hovedbestyrelsesmedlem Peter Norsk, sig i sidste øjeblik. Han havde ellers bebudet sit modkandidatur, fordi han mener, at folketingsgruppen nærmer sig Dansk Folkeparti ved sit udspil "Demokratisk integration", der blandt andet indeholder det kontroversielle forslag om forbud mod at bære burka offentligt.
Lene Espersen takket for forsamlingens tillid og bad derefter landsrådet om at rejse sig, mens hun sendte det traditionsrige telebrev til dronningen fra dét, som nogle har kaldt "det kongelige folkeparti."
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned