Udenrigsminister og konservativ partiformand Lene Espersen har i et brev til Folketingets præsidium beklaget, at hun ikke svarede præcist i folketingssalen sidste år, da hun blev udspurgt af SF'eren Jonas Dahl om betalingen til de private sygehuse.
Ordlyden i beklagelsen er ikke afstemt med støttepartiet Dansk Folkeparti, erfarer Ritzau.
Lene Espersen forklarer i brevet sine uklare udtalelser med, at hun gennem sit partiarbejde havde fået information om sagen fra den daværende konservative sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen.
På et bestemt punkt svarede hun ikke "præcist og fuldt dækkende", erkender hun i dag i brevet til Folketingets formand, Thor Pedersen.
- Når denne udtalelse ikke var præcis og fuldt dækkende, skyldes det, at jeg gennem den daværende sundhedsminister, der som medlem af den konservative folketingsgruppe deltog i arbejdet med partiets sundhedsudspil, og gennem de overvejelser, der foregik i regeringen, var bekendt med bl.a. en række oplysninger om takster for private sygehuse, som stammede fra Sundhedsministeriet, skriver Lene Espersen.
- Det burde jeg naturligvis have oplyst, og jeg skal meget beklage, at det ikke skete, skriver hun.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned