Skulle nogen politiske iagttagere have den opfattelse, at der skulle herske dårlig kemi mellem udenrigsminister Lene Espersen (K) og kulturminister Per Stig Møller (K), så tager de helt fejl.
I hvert fald hvis man skal tro de to personer selv.
- Jeg kan rigtig godt lide Per Stig Møller. Jeg sætter meget stor pris på ham, og jeg har et fantastisk godt samarbejde med ham.
Således lyder det fra Lene Espersen, da hun på et pressemøde om regeringens skolestrategi fredag bliver bedt om at forholde sig til formiddagsaviserne påstande om, at der skulle eksistere et decideret had mellem de to.
Og Espersens betragtning om Per Stig Møller er tilsyneladende gengældt. Fredag formiddag afviste Per Stig Møller over for Ritzau påstandene om "had" som "uhyrlige" og roste i samme åndedrag Lene Espersen.
Og for at fuldende idyllen kommenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også sagen på dagens pressemøde:
- Jeg vil bare udtrykke min glæde over, at de to ministre kan lide hinanden. Og det er i øvrigt også mit generelle indtryk af regeringens øvrige ministre - også dem, der ikke har udtalt det til Ritzaus Bureau, forklarer han på pressemødet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde