Knap har regeringen og Dansk Folkeparti underskrevet deres aftale om en genopretningsplan - der af oppositionen beskyldes for at være en decideret barbering af velfærdssamfundet - før den konservative formand, udenrigsminister Lene Espersen, vil have flere reformer.
Og vel at mærke reformer i borgerlig retning.
Det forklarer hun, da hun lørdag formiddag holder grundlovstale på Kastellet i København.
- Vi er dem, der arbejder og kæmper for et borgerligt velfærdssamfund. Det betyder, at vi står inde for velfærdssamfundet, men vi er altså ikke garanter for forsørgersamfundet. Det S-SF-samfund, hvor en tredjedel arbejder og forsørger de andre to tredjedele, siger hun.
Lene Espersen har, siden hun blev partiformand, set sit parti falde i meningsmålingerne, mens Liberal Alliance på det seneste med netop liberale løfter til gengæld er begyndt at ligge lunt i svinget.
Men Liberal Alliance er altså ikke ene om at ville lave borgerlige reformer, skal man tro Lene Espersen.
Hun understreger, at hun er stolt af de reformer, regeringen allerede har fået gennemført, men tilføjer:
- Dette er anden bølge. Det er nu det gælder. (...) Vi standser ikke her. Vi står over for en ny rejse. Det er en anden rejse, end den vi satte ud på i 2001.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde