De Konservatives stærkeste interne kritiker, Peter Norsk, forlader partiet efter 35 år. Han er medlem af hovedbestyrelsen og ville ved landsrådet i efteråret 2009 udfordre Lene Espersen som partiformand, men trak sig i sidste øjeblik.
- Under den ledelse vi har nu, er jeg ikke enig i den politiske linje. Jeg har
det skidt, men jeg er afklaret, og det er nødvendigt. Jeg vil ikke selv stemme
konservativt ved næste valg, hvis den politiske linje fortsætter, og derfor må
jeg udtræde, siger Peter Norsk til TV Avisen.
Peter Norsk kritiserer Lene Espersens lederskab.
- Store dele af Det Konservative Folkeparti har været skuffede over de
resultater, der foreligger. Jeg tænker på meningsmålinger og medlemskab. Så man kan sætte spørgsmålstegn ved Lene Espersens lederskab. Men der er ikke noget alternativ i øjeblikket, siger Peter Norsk.
Ved landsrådet i 2009 fik han 272 stemmer som den sidste, der blev valgt til hovedbestyrelsen. Forinden havde han kraftigt angrebet burkaforbuddet, og Peter Norsk har tidligere kritiseret De Konservatives folketingsgruppe for følgagtighed overfor Dansk Folkeparti.
Peter Norsk fik før den aflyste kampafstemning om formandsposten mod Lene Espersen blandet andet støtte af partiets fhv. politiske ordfører, Viggo Fischer, og de københavnske konservatives formand, René Offersen.
Meldingen om Peter Norsk exit kommer samme dag, som meningsmålinger viser, at De Konservative styrtbløder. Partiet får kun 6,2 procent af stemmerne hos Epinion for DR Nyheder, mens liste C står til 6,8 procent i Megafons måling for TV2 og Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde