Lennart Damsbo-Anders ny arbejdsmarkedsordfører
Leif Lahn er valgt som ny socialdemokratisk gruppeformand. Lennart Damsbo-Andersen ny arbejdsmarkedsordfører.
Socialdemokraterne har fået ny formand for folketingsgruppen under et gruppemøde tirsdag middag. Helt som ventet bliver det Leif Lahn Jensen, der overtager den magtfulde post i partiet efter Henrik Dam Kristensen.
Dam blev hevet ind på ministerholdet igen, da Karen Hækkerup for kort tid siden sagde farvel til Justitsministeriet for at blive ny frontfigur i Landbrug & Fødevarer.
Indtil nu har Leif Lahn haft posten som Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører. Det ordførerskab overlader han til Lennart Damsbo-Andersen.
Ifølge Ekstra Bladet har tidligere justitsminister Morten Bødskov også været interesseret i posten som gruppeformand, men de tre kaffeklubber i partiet har ikke kunnet bakke ham op.
En gruppeformand står for det praktiske i et partis folketingsgruppe og spiller derfor en vigtig og magtfuld rolle.
Gruppeformanden fungerer som ordstyrer ved gruppemøderne og står eksempelvis for at banke partimedlemmer på plads, hvis de kommer med politiske udmeldinger, der ikke er afklaret med partiet.
Især har Henrik Dam Kristensen fået ros for sin evne til at holde ro i gruppen og skabe balance mellem kaffeklubberne.
Leif Lahn Jensen er ufaglært og har tidligere arbejdet 15 år som havnearbejder på Aarhus Havn, hvor han var tillidsmand i Mærsk i ni år.
Han har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden 2007 og er valgt ind i Østjyllands Storkreds, men er relativt ukendt i den brede offentlighed.
Han har tidligere været medlem af byrådet i Grenaa Kommune i fire år, hvor han er født og bor i dag.
Det gør han sammen med sin kone og deres to døtre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned