Efter en syndflod af protester fra bornholmerne ser det nu ud til, at den nye færge til Rønne alligevel ikke skal hedde "Leonora Christina".
Rederiet bag færgen er indstillet på at udskrive en navnekonkurrence blandt bornholmerne, så øboerne selv kan vælge færgens nye navn.
Det oplyser transportminister Hans Christian Schmidt (V) på et samråd i Folketinget torsdag.
- Rederiet er indstillet på at genoverveje navnet, og det, synes jeg, er en fornuftig beslutning. Det er altid klogt at lytte til sine kunder, siger Hans Christian Schmidt.
Det er faldet mange bornholmere for brystet, at den nye hurtigfærge fik navnet "Leonora Christina".
Man skal et pænt stykke tilbage i historiebøgerne for at finde forklaringen.
Men virkelighedens Leonora Christina var gift med landsforræderen Corfitz Ulfeldt, der sad fængslet på den bornholmske fæstning Hammershus i 1660-61 for at holde med svenskerne.
Og selvom der altså siden har flydt meget vand gennem Østersøen, så har færgenavnet skabt røre. Færgen er færdigbygget, den er søsat, og "Leonora Christina" står allerede malet på skroget.
Det står endnu ikke klart, hvordan navnekonkurrencen i givet fald skal arrangeres
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde