Liberal Alliance forsøger at kæmpe sig vej til byrådene.

Partiet med et samlet medlemstal på bare 26 fordelt på Lolland Falster, stiller med fem kandidater, fordelt med to i Lolland kommune og tre i Guldborgsund kommune.

Partiet har i de nuværende byråd ingen medlemmer og der skal kæmpes for pladserne.
40 årige Thomas Liljeborg fra Sakskøbing arbejder til daglig hos Scandlines, men bruger al sin fritid på at blive valgt som spidskandidat i det kommende byråd. Han er, som de fleste kandidater hos Liberal Alliance, nybegynder ud i politik. – Det er viljen som driver værket. - Man kan gå og diskutere politik og brokke sig. - Men på et tidspunkt er man nødt til at gøre noget ved det, siger den nye byrådskandidat. – Jeg har nogle holdninger og meninger og jeg måtte sande, at hvis jeg ville videre med dem, måtte jeg stille op. Thomas Liljeborg fortæller det koster masser af tid og også en del penge, men han får fuld opbakning hjemmefra. – Ellers kunne det ikke lade sig gøre.
 
Partiet har lokalt kun en enkelt kandidat med lang politisk erfaring. Det er Torben Kjær som for partiet Venstre har siddet i det gamle Amtsråd og nu i Regionsrådet for Liberal Alliance. Han stiller op til både Byråd i Lolland Kommune og til Regionsrådet ved det kommende valg.
 
 
Foto: Foto: Anders Knudsen

Det mindste parti til både byrådsvalget i Guldborgsund og Lolland kommune er liberal Alliance.

Offentliggjort Sidst opdateret