Liberal Alliance vil i regering med Dansk Folkeparti
De fire blå partier bør gå sammen i en regering, hvis de borgerlige får flertallet efter valget, mener LA.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, bør efter det kommende folketingsvalg samle alle højrefløjens partier fra Dansk Folkeparti (DF) til Liberal Alliance i en fælles regering.
Det mener Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, der i Børsen slår fast, at han ikke har kvaler med at gå i regering med DF trods partiernes udtalte uenigheder.
- Man skal være åben for den mulighed, at det kan være det rigtige at lave en flertalsregering, siger Samuelsen til avisen.
Venstres næstformand, Kristian Jensen, har ikke noget "principielt" imod en borgerlig flertalsregering, men han mener, at det endnu er for tidligt at tale om en regering, før et folketingsvalg er udskrevet, og statsministerstolen tilhører en borgerlig leder.
- Sagen er bare, at inden Anders Samuelsen eller nogen som helst andre borgerlige politikere begynder at fordele ministerbiler, så synes jeg, vi skal holde os for øje, at vi hver eneste dag skal gøre os fortjent til at få vælgernes stemme. Så finder vi ud af det andet efter valget, siger han til Børsen.
Søren Pape Poulsen, leder af De Konservative, er åben for at prøve at finde fælles fodslag med de andre partier i blå blok.
Modsat ser Dansk Folkeparti, der befinder sig langt fra de borgerliges økonomiske politik, ikke flertalsregeringen som en idé med gang på jord. Partiformand Kristian Thulesen Dahl kalder det over for Børsen en "helt, helt urealistisk mulighed."
Konflikten bunder i DF's modstand mod nulvækst, nedskæringer i den offentlige sektor og gennemgribende reformer.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde