Regeringen lovgiver med tilbagevirkende kraft med en seks procent særskat på private pensioner, som årligt udbetaler over 350.000 kroner. Det er en ren misundelsesafgift, der får danskerne til at spare mindre op i pension, som regeringen ellers har ansporet dem til.
Det siger Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen. Han har kaldt skatteminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd om sagen i skatteudvalget.
- Der findes værre former for socialisme f.eks. i Nordkorea. Regeringen siger, at skattereformen er fuldt finansieret. Men disse pensionister kompenseres ikke for højere afgifter modsat lønmodtagerne, siger Anders Samuelsen.
Særskatten minder ifølge Samuelsen om realrenteafgiften, som Schlüter-regeringen indførte først i 1980'erne efter at have afvist samme forslag fra Anker Jørgensens socialdemokratiske regering.
- Det er en helt urimelig misundelsesskat, siger Anders Samuelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned