Liberal Alliance melder sig klar til at støtte Dansk Folkepartis ønske om at fordoble millionerne til Bjørn Lomborgs Copenhagen Consensus-projekt over finansloven.
LA-leder Anders Samuelsen mener, det er vigtigt med en "alternativ stemme i miljødebatten". Venstre og De Konservative afviser blankt forslaget, og den konservative klima- og miljøordfører Per Ørum Jørgensen sammenligner Bjørn Lomborgs institut med entertaineren Finn Nørbygaards roadshow.
Men det er ikke fair, mener Anders Samuelsen.
- Der deltager indtil flere nobelpristagere i Copenhagen Consensus-arrangementerne. Mig bekendt har Per Ørum Jørgensen aldrig modtaget en nobelpris. Så jeg synes, han burde vise Bjørn Lomborg og Copenhagen Consensus en smule mere respekt, siger han.
Dansk Folkeparti vil give Lomborg 7,5 millioner kroner ekstra på finansloven over de næste tre år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned